Produktionskemiker med apparatkendskab inden for ICP, ICP-MS, GC-MS og GC-FID

Højvang Laboratorier A/S, Dianalund

Med to laboratorier i hhv. Dianalund og Holstebro, er Højvang Laboratorier A/S en veletableret spiller på markedet for kontraktlaboratorier. Derudover er virksomheden det eneste danskejet miljølaboratorie i branchen.

Jobbet

Vores produktionslaboratorium i Dianalund har meget travlt og med køb af flere nye apparater, er der brug for endnu en selvstændig, kvalitetsbevidst og energisk produktionskemiker med flair for support og teknisk viden inden for apparaterne; ICP, ICP-MS, GC-MS og GC-FID.

Vi udfører akkrediterede analyser af både vand-, jord-, slam- universal-, emission- og sedimentprøver for en lang række forskellige miljøfremmede stoffer herunder sporstoffer, pesticider, PAH’er, PCB olie- og tjærestoffer mv.

Al prøveforbehandling varetages af afdelingens laboranter og laboratorieassistenter og dine primære arbejdsopgaver vil derfor omhandle:

  • Vedligehold af instrumenter – både forebyggende vedligehold og deciderede småreparationer.
  • Databehandling og beregning af prøveresultater, samt kvalitetssikring og overførsel af disse til vores LIMS-system.
  • Diverse kvalitetsopgaver som f.eks. vedligehold og evaluering af kontrolkort, reklamations- og afvigelsesbehandling samt deltagelse ved interne samt eksterne audits.
  • Faglig støtte til og sparring med afdelingens laboranter og laboratorieassistenter.
  • Ansvarlig for udvalgte akkrediterede metoder som metodeansvarlig.
  • Medansvarlig i udviklingsprojekter til nye akkrediterede metoder, produktionsforbedring m.v.

Karakteren af opgaverne er alsidige og du skal forvente, at opgaverne udføres dels i produktionen og dels på kontoret, hvor du sammen med fem andre kemikere udgør et team der også bistår produktions- og udviklingsopgaver. Med reference til Teamlederen for udviklingsteamet, kommer du til at få din daglige gang i en uformel og fleksibel afdeling, der vægter åbenhed, ærlighed, og frihed under ansvar meget højt, og hvor humøret er højt og fokus er på at sikre og udvikle produktionen.

Profil

Faglige kompetencer:

• Uddannelse som kemiingeniør, cand. scient i kemi eller lignende.
• Erfaring i brug og/eller support af apparaturer inden for: ICP, ICP-MS, GC-MS og GC-FID.
• Erfaring inden for kemiske analyser og produktionsmiljø.
• Flair for IT, herunder i brugen af Excel. Kendskab til software som Qtegra, ICP Expert, ChemStation, Chromeleon, MassHunter vil være en fordel.
• Erfaring med LEAN/Six Sigma vil være en fordel.
• Kendskab til kvalitetsstyringssystemer i henhold til fx ISO 17025 vil være en fordel

På det personlige plan er du omstillingsparat og hurtig til at sætte dig ind i nye opgaver, hvorfor du trives i et miljø, hvor tingene går stærkt. Det kræver en høj grad af vedholdenhed og selvstændighed at få succes i jobbet, så det er vigtigt, at du har en robust personlighed, er initiativrig og har et højt energiniveau. Du kan lide at arbejde selvstændigt, men har også gode samarbejdsevner og er i stand til at begå dig tværfagligt, hvor du gerne deler din viden med dine kollegaer.

Sprogligt begår du dig ubesværet på både dansk og engelsk i skrift og tale.

Arbejdstider er 37 ugentlige arbejdstimer placeret mandag til fredag på arbejdsstedet, som er Industri Vest 8, 4293 Dianalund.

Vi glæder os til at byde dig velkommen snarest muligt, så send straks din ansøgning og CV på mail til job@hmlab.dk. Bemærk venligst, at ansøgningerne behandles løbende. Du kan læse mere om Højvang Laboratorier A/S på www.hmlab.dk.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Gitte Gadegaard Rasmussen på ggr@hmlab.dk eller Produktionschef Mehdi Javadi på mja@hmlab.dk.