Prøvetager til udtagning af miljøprøver – Jylland

Om Højvang Laboratorier A/S:

Højvang laboratorier er et miljølaboratorium, som udfører kemiske og mikrobiologiske undersøgelser af vand, jord, luft og materialer. Som prøvetager hos os, vil du vil blive en del af vores fantastiske team i Holstebro. Vi har hos Højvang Laboratorier en fælles interesse for at aflevere resultaterne til tiden uden at gå på kompromis med kvaliteten. Vi arbejder konstant på at forfine og udvikle vores analyser samt arbejdsprocesser, så de understøtter Højvang Laboratoriers brand, og de forventninger vores kunder har til os.

 

Om stillingen:

Vi tilbyder en spændende og varieret arbejdsdag med masser af feltarbejde og et begrænset antal kontoropgaver. Du skal være afklaret med, at vi løser feltopgaver i alt slags vejr.

Dine opgaver vil dog primært ligge i Struer og Lemvig, hvormed bopæl i dette område foretrækkes.

Der stilles store krav til omhu, nøjagtighed og kvalitetssans. Arbejdsopgaver og kalibrering af udstyr skal udføres efter specifikke metoder og instrukser, samt registreres i logbøger.

 

Kvalifikationer:

  • Du har en håndværksmæssig uddannelse eller faglig uddannelse som laborant, miljøtekniker, miljøteknolog eller lignende.
  • Erfaring indenfor prøvetagning af miljø og mikrobiologiske prøver vil være en fordel.
  • Kvalitetsbevidst, også når der er travlt
  • Gode kommunikations og It-kunstskaber på brugerniveau
  • For stillingen vil det være et krav med plads til bil indeholdende udstyr på bopælen.
  • Kørekort til almindelig personbil.

Vi lægger desuden vægt på, at vores nye kollega er udadvendt, service-minded og fleksibel. Du har teknisk snilde, gode kommunikationsevner samt en god fysik.

 

Ansøgning:

Er du interesseret i stillingen, så send hurtigst muligt din ansøgning samt CV mærket ”Prøvetager Jylland” + navn til job@hmlab.dk. Vi indkalder løbende til samtale og ansætter, når den rette kandidat er fundet. For yderligere information om stillingen beder vi dig venligst skrive til job@hmlab.dk

 

Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen.